2 - Konsulentens metoder

  
  
Minimize
  
 Den personlige værktøjskasse
Minimize

Hver praktikpladskonsulent etablerer gennem tiden sin egen tilgang og metode. Som regel er man altid på udkig efter nyt indhold til "den personlige værktøjskasse":
Gode skemaer og oversigter, relevante hjemmesider, en ny kommunikationsmetode, aktuel viden om faget, en virksomhedsrettet brochure, gode historier, osv. Mange af metoderne kan være udarbejdet af konsulenten selv, ud fra personlige erfaringer og konkrete virksomheders behov.

Måske virker ikke alle metoder lige godt for alle konsulenter. Tjek derfor:

  • Passer den enkelte metode til mig?
  • Passer metoden til den kontekst, som jeg befinder mig i?
  • Hvad kan jeg overføre til den branche, som jeg opererer i?
  • Kan jeg afprøve metoden på "hjemmebane" sammen med en kollega, inden det bliver alvor hos en arbejdsgiver?

Det anbefales under alle omstændigheder at blive bevidst om den personlige værktøjskasse - for at danne sig et overblik over udvalg, aktualitet og anvendelighed af metoderne.

10 gode råd fra Bornholms Erhvervsskole
"Især, når man er den eneste konsulent på en skole, er man ofte meget alene og det kan være svært at komme ud over tærsklen. Begreber som dørskræk kan nemt indfinde sig, hvorfor det er godt at have noget helt konkret at forhold sig til." (Sagt af en praktikpladskonsulent på en lille skole.)

Pauli Hjorth fra Bornholms Erhvervsskole giver 10 gode råd til nye konsulenter eller faglærere uden erfaring med praktikvirksomheder: Klik her for download!

  
 Praktikpladskonsulentens systematik
Minimize

De fleste konsulenter har brug for at systematisere deres rådgivende arbejde. For ellers "er der mange gule lapper med noter i ens skjortelomme, og de bliver altid væk i vasken" (sagt af en selvkritisk konsulent).

På mange skoler kan konsulenterne drage nytte af omfattende support fra velinformerede administrative kolleger. Væsentlige værktøjer er:

  • Planlægningsinstrumenter og databaser med aktuel information
    Aktiv og fælles brug af intranettet, Elevplan eller andre internetbaserede platforme danner grundlag for konsulentens arbejde.
    Praktik+ er et meget velegnet instrument, ikke mindst, da det spiller sammen med kalendersystemet MS Outlook. Læs mere om praktik+ her.
  • Oversigter

    Praktikpladskonsulenten på Bornholms Erhvervsskole har fx udarbejdet en "besøgsplan", der følger virksomhedernes årsrytme. Besøgene skal matche virksomhedernes behov med travle/ikke travle perioder eller tidspunkter på dagen. Besøgene bør afstemmes med væsentlige begivenheder i elevernes uddannelser, fx opnåelse af certifikater, prøve i mesterlæren, forberedelse på svendeprøve o.lign.
    Klik her for at downloade den anonymiserede plan (MS Word). 

    HANSENBERG har hver konsulent for mesterlæren en "opfølgningsplan". Planen består i en simpel oversigt over, hvad der skal gøres hvornår i forhold til hvilken virksomhed og en bestemt elev. Planen ligger centralt på skolens intranet, således at administrationen og kollegerne kan følge med og opdatere.
    Klik her for download af en plan for gastronomkonsulenten. OBS - virker kun, hvis planen opdateres konsekvent!
      
  • Den formelle kommunikation skal fremstå professionelt.
    Virksomhederne bør modtage information på en ensartet måde, med genkendeligt brevpapir, overskuelige skemaer, korrekte kontaktdata, skolens logo, m.m. I denne sammenhæng kan praktikpladskonsulenter fra flere afdelinger med fordel anvende fælles dokumentskabeloner og fremgangsmåder. Et tæt samarbejde med administrationen vil understøtte ensartede procedurer.
  
 Den personlige kommunikation
Minimize

Den formelle kommunikation er en nødvendig forudsætning for et godt samspil med virksomhederne. Men det væsentlige er den personlige kommunikation.

Den personlige kommunikation mellem praktikpladskonsulenten og virksomheden er kernen i skolens relationsdannende arbejde. Målene med relationsdannelsen er at opbygge gensidig tillid, loyalitet og hjælpsomhed.

Virksomhedens og elevens behov
Konsulenten skal kunne lytte og opfange signaler, når han/hun matcher og støtter det forhold, som virksomheden har med en elev:

  • Hvilken type elev har virksomheden behov for? - Fagligt, socialt, personligt? Og hvilken type virksomhed passer til eleven? - Stor, lille, bred eller snæver produktportefølje, mange eller få kunder, etc.
  • Hvilke værdier er væsentlige og ufravigelige for virksomheden?
  • Hvilken tidshorisont har virksomheden? Kortsigtet/langsigtet? Giver det mening at anvende korte uddannelsesaftaler?
  • Hvordan kører praktikuddannelsen? Er virksomheden tilfreds? Gør eleven fremskridt?
  • På hvilke områder kan praktikuddannelsen optimeres? Læs mere her.
  • På hvilke områder kan skole/virksomhedssamspillet forbedres?

En problemknuser
Praktikpladskonsulenten fungerer i realiteten ofte som problemknuser:

  • Ved at finde praktiske løsninger på problemstillinger, der ellers kan gå i hårdknude (fx omkring arbejdstider, ferieaftaler, faglige opgaver, m.m.).
  • Ved at forsøge at mægle mellem mester/oplærer og elev. Læs mere her.
  • Ved at forsøge at opfange en elevs personlige problemer, som ellers nemt ville kunne få negativ indflydelse på praktiksituationen. Læs mere her.

Det understreges, at praktikpladskonsulenten ikke skal løse alvorlige tvistigheder. Her inddrages det faglige udvalg.

  
 Skolernes egne rådgivende materialer
Minimize
Virksomhederne har oftest hverken tid eller overskud til at følge med i uddannelsernes udvikling, støtteordninger, krav etc.
Arbejdsgiverne er taknemmelige for at få leveret information kort og forståeligt. Det kan kræve "oversættelse" af komplicerede beskrivelser. Eller at konsulenten gør virksomheden opmærksom på, hvor man finder værdifuld information.


Således har Svendborg Erhvervsskole bl.a. udarbejdet en folder om den ny mesterlære (MS Word). Download og tilpas til jeres målgrupper.

Hansenberg i Kolding har produceret en række 'faktaark', som konsulenterne tager med i virksomhederne og udleverer efter behov. Praktikstederne får væsentlig information i kortform på maks. 1 A4 side.
Klik på titlerne for download af disse udvalgte eksempler og tilpas til eget brug.
OBS: Faktarkene er fremstillet i forår 2010. Husk at opdatere!

 Et godt praktiksted

 Lønrefusion
 fra AER
 

Ny mesterlære

 Voksenlærlinge

Elever med mistet uddannelsesaftale 

Bonusordninger

 

Bornholms Erhvervsskole har også produceret egne faktaark, aktuelt november 2010. 
Praktikpladskonsulenten leverer gerne råfilerne af de flotte faktaark til tilpasning på jeres skole.
Klik her for oversigt og download:

  • Brochure om Bonusordningen
  • Lønrefusion fra AER
  • Sådan bliver virksomheden et godt praktiksted
  • Ny mesterlære  Lønrefusion og tilskud til ansættelse af voksenlærlinge
  • Praktikpladsydelse på 70.000 kr. nu vedtaget
  • Uddannelsesaftale med elev, der tidligere har mistet sin praktikplads

Skriv til konsulenten for forespørgsel om materialer.

Godt rådgivningsmateriale har en positiv effekt i virksomhederne, her hos Øens engros grafisk  &  Gornitzka Grafik Aps, Allinge (december 2010):
"Jeg synes der har fungeret rigtig fint, jeg har fået utrolig god hjælp omkring råd og vejledning, og godkendelsesprocedurer blev hurtigt sat i værk med en kort ekspeditionstid. Mappen er et rigtig godt værktøj for mig, der ikke tidligere har haft elever på kontorsiden. Jeg er yderst tilfreds med hele forløbet indtil nu."

  
 AMU kursus i god praktikoplæring
Minimize

Siden 2008 har erhvervsskolerne kunnet udbyde AMU-kurser i god praktikoplæring. Her er der gode rammer for at træne virksomhedernes oplærere i fx uddannelsesplanlægning ud fra praktikmål, at afholde elevsamtaler og at opnå en bedre forståelse for ungdomskultur/andre kulturer.

Tjek jeres skoles mulighed for at udbyde kursus nr. 45917 ”Praktikvejledning af eud-elever/lærlinge".

Overvej, om kurset skal udbydes branchespecifikt, eller om der er oplærere fra flere fag, der kan sættes sammen? Det kan resultere i spændende erfaringsudveksling at samle forskellige (evt. beslægtede) fag og muliggør desuden at samle det nødvendige antal deltagere. Hvis virksomheden er en stor koncern, kan det være, at praktikvejledere fra forskellige afdelinger med elever fra forskellige uddannelser gerne vil deltage.

OBS: Kendskabet til AMU kurser for praktikvejledere er endnu beskedent. Derfor kræver det en indsats at fremme brugen af disse kurser. Det lønner sig på sigt, og det har det vist sig, at virksomhederne efterspørger uddybende tiltag.

Lyt til HANSENBERGs koordinator for praktikpladsområdet (1 mb, 1 min.). Hanne Koblauch giver nogle eksempler på, hvordan hun bygger de kurser op, som hun kører.

 

AMU kurset kan også være en god anledning til at involvere faglærere og kolleger fra AMU-afdelingen.

Kurserne kan bidrage til virksomhedens samlede kvalitetssikring, bl.a. da god praktikoplæring gavner arbejds- og læringsmiljøet. Læs mere her.

Eksempel HANSENBERG
Download eksempel på kursusudbud til praktikansvarlige i veterinærsygeplejen, afholdt med stor succes på Hansenberg.

  
 Begivenheder på skolen
Minimize

Traditioner, hvor praktikvirksomheder involveres i begivenheder med og for eleverne, styrker det langsigtede partnerskab mellem skolen og virksomhederne. Praktikpladskonsulenterne har i denne sammenhæng en vigtig rolle som idéudvikler og "vært", med god lejlighed til personlige samtaler. Der findes mange gode erfaringer med fx følgende:

  • Kåring af Årets Læreplads - både landsdækkende og lokalt
  • Svendeprøve / fagprøvearrangementer
  • "Mesterdag": Arrangementer "midtvejs" i elevernes uddannelse, med fx demonstration og evt. afprøvning af elevernes produktioner
  • Fyraftenmøder med faglige indslag, fx ved åbent hus dage og/eller i samarbejde med leverandører
  • Åbent Hus Arrangementer
  • Inddragelse af mester i bedømmelse af elevproduktioner i skolepraktikken
  • Netværksdannelse mellem mestre
  • Systematiske 3-parts-samtaler: Mester / elev / kontaktlærer. Kan afholdes på skolen eller i virksomheden

Typisk har man forskellige traditioner i de enkelte brancher/afdelinger. Måske til gensidig inspiration?

Køge Handelsskole kårede i 2009 for første gang Årets Læreplads, med Skoringen i Køge som vinder og indstillet af en mesterlæreelev. Det resulterede i flot omtale, stolt virksomhed og beslutning om at etablere aktiviteten som en tradition.

I Svendborg Erhvervsskoles smedeafdeling har man samlet flere små virksomheder i et netværk, der deles om lærlinge. Igennem et nyt tiltag vil man nu sende lærlinge til USA i Seattle. Selvfølgeligt til gavn for eleverne, men ikke mindst forventer man også, på denne måde at få faglig inspiration hjem igen. At tilføre branchen løbende ny inspiration, er væsentligt, for at imødegå globaliseringens udfordringer.

  
 Et tjek af praktikuddannelsen
Minimize
Rådgivning kan føre til samtaler om hvordan virksomheden kører praktikuddannelsen. Selvom praktikstedet er godkendt via det faglige udvalg, kan der opstå tvivlsspørgsmål og usikkerhed. 
Mange praktikvirksomheder er selv interesseret i at give deres praktikuddannelse et eftersyn og finde ud af, hvor man kan forbedre sig. Følg fx en praktikvirksomheds klassiske opgaveområder, også beskrevet i TrænerGuide:
  1. Hvordan rekrutteres og ansættes elever?
  2. Hvordan introduceres eleven til arbejdspladsen, kolleger, kunder og leverandører? Hvordan er virksomheden opmærksom på elevtrivsel?
  3. Hvad går den moderne erhvervsuddannelse ud på? Og hvordan omsættes den i praktikken?
  4. Hvilke oplæringsmetoder findes? Hvordan vurderer oplæreren elevens præstationer?
  5. Hvordan lærer eleven bedst? Hvilke kompetencer skal eleven opnå? Hvad betyder elevens adfærd?
  6. Hvordan sikrer virksomheden kvaliteten i sin praktikoplæring? - Se evt. også diverse evalueringsskemaer.
rightimage
  
 Hvad finder jeg her
Minimize
Materialerne her er produceret på skoler. Dermed er de ikke officielle uddannelsesdokumenter, men tænkt som inspiration. Vær kritisk overfor eventuelle mangler, aktualitet og om materialerne passer til jeres behov.

Se her for officielle værktøjer og publikationer.
  
 Sådan gør man på Bornholm
Minimize

Citat praktikpladskonsulent Pauli Hjorth:

"I min del af verden tager indsatsen altid udgangspunkt i vores sæsonbetonede hverdag. Besøgsplanen viser, hvornår virksomhederne er tilgængelige i forhold til travlhed i brancherne.

Eksempelvis vil det ikke være muligt at træffe de fleste hoteller og restaurationer i vinterperioden fordi de har lukket, ligesom butikkerne ikke er tilgængelige op til jul. Skulle jeg gøre besøgsplanen fuldstændig, skal der tages hensyn til lokalområderne på øen, selvom det lyder mærkeligt. Turistbyerne skal ikke have besøg i højsæsonen, i opstartsmånederne i april og maj."