4 - Eleven i front

  
  
Minimize
  
 Nye elevtyper
Minimize

De unge er ikke hvad de var før i tiden. Individualiseringen has sat sine tydelige præg på de unge, både i privat- og arbejdslivet. Meget generelt kan man spore to måder hvorpå dette kommer til udtryk i elevtyper:

De ”stærke” unge oplever det individuelle ansvar som en fordel. De har lært at træffe beslutninger og at handle selvstændigt.

De ”svage” uge føler ofte individualiseringen som et pres. De har ofte svært ved at håndtere selvstændighed og eget ansvar.

Indenfor de to yderpunkter befinder de danske erhvervsuddannelseselever sig, og det er den virkelighed, erhvervsskolerne og praktikvirksomhederne skal operere i. Fælles for de fleste elever er følgende elevkrav:

  1. Faglig udvikling - Elever ønsker opgaver som giver mening og som man kan lære af.
  2. Plads til selvstændighed - Elever ønsker frihed til at sige sin mening
  3. Individuel oplæring - Elever ønsker god vejledning når man begår fejl.
  4. Synlighed - Elever ønsker godt samarbejde og følelsen af at høre til.
  5. Menneskelig respekt - Elever ønsker ros for godt arbejde, anerkendelse i form af tilbagemeldinger og at blive behandlet ordentligt.
  
 Elever som ansvarlig aktør
Minimize

På sin vis skal praktikpladskonsulenten "sælge" elever til virksomheder. Når aftalen er indgået, skal konsulenten værne om eleven, pleje virksomhedens interesser og forsøge at fremme det match, der er opstået.

I denne interessekonstellation skal eleven tage sit ansvar: At fremtræde engageret og motiveret, samt at udvise viljen til at lære og indgå i et arbejdsfællesskab på arbejdspladsen. Praktikpladskonsulenten har brug for og kan fremme elevens positive indstilling. Mange skoler tilbyder grundforløbseleverne assistance og opkvalifcering i deres praktikpladssøgning.

Bornholms Erhvervsskole har man iværksat et tiltag, der tænker helhed: 
Allerede på grundforløbet lærer eleverne at profilere sig over for virksomheder gennem deres nyerhvervede faglighed. Det opnås ved at eleverne fremstiller produkter, som de demonstrerer overfor virksomheder og offentligheden. Produkterne er fremstillet med råmaterialer, som eleverne i samme anledning har fået stillet til rådighed fra virksomhederne, eller hvor eleverne selv har været involveret i indkøbsprocessen.

Der arbejdes tværfagligt, og produktionen skal tænkes fra start til slut.
Som sidegevinst  vokser elevernes faglige identitet i takt med, at de får indsigt i faglige processer, oplever sig selv som producenter og reflekterer over produktionsprocessen. Elevernes interesse i faget bliver skærpet, og bevidstheden om, at det er nødvendigt, selv at bidrage aktivt til det endelige resultat, vokser.
Læs praktikpladskonsulentens nærmere beskrivelse her.

  
 Elevens portfolio
Minimize

Elevens portfolio er et fortrinligt værktøj til dialog med virksomheden.
Portfolioen består af en dokumentation af elevens læringsresultater - også dem fra praktikken (!) - og elevens refleksioner over læring og arbejdsresultater.

Inddrag gerne portfolioen i 3-part-samtaler mellem mester / elev / kontaktlærer:

  • Eleven starter med at fremlægge portfolioen og sine overvejelser.
  • Kontaktlærer / mester stiller uddybende spørgsmål og giver tilbagemeldinger.
  • Alle parter enes om de punkter, hvor eleven skal have forstærket opmærksomhed, forbedre sig, kan blive udfordret, etc.
  • Inspirér mesteren med gode eksempler fra andre virksomheder og/eller skolens forslag til, hvordan mester kan støtte elevens videre udvikling.

E-portfolio
Moderne medier har gjort det nemt at gøre portfolioen elektronisk. Eleven kan også fint bruge mobiltelefonen til at dokumentere sin læring, fx ved hjælp af billeder, lydoptagelser eller små "lommefilm". Elever er gode til at hjælpe hinanden med at håndtere filerne, få dem overført til pc, etc.
Men eleven skal nok have hjælp til at få scannet fx arbejdstegninger, artikler eller tilbud. Se inspiration fra gartnerbranchen.
Husk at bede eleven om at uploade til Elevplans Uddannelsesbog!

På de skoler og uddannelser, hvor man jævnligt afholder 3-part-samtaler, har det haft en markant positiv effekt på relationen mellem skolen og praktikvirksomhederne. At tage udgangspunkt i portfolioen, gør samtalen meget konkret.

  
 En elevmappe
Minimize

Én af de centrale opgaver for en praktikpladskonsulent er at understøtte det match, der består mellem elev og praktikvirksomheden.

Denne matchning starter allerede i det opsøgende arbejde og fortsætter hele vejen igennem: Der skal findes rette udfordringer på arbejdspladsen til den enkelte elev, der kan opstå behov for mægling. Det kan endda komme på tale at finde et nyt praktiksted til eleven.

På Bornholms Erhvervsskole præsenterer praktikpladskonsulenten alle grundforløbselever i en præsentationsmappe, fordelt på de forskellige indgange.

Eleverne har ansvar for selv at udforme deres CV, støttet af lærerne. Profilerne sættes grafisk op i fælles mapper. Konsulenten har mapperne med i virksomhederne, hvor han rådgiver med det anskueliggørende værktøj. Eleverne følger selv op efterfølgende.

  
 Elevers nytænkning
Minimize

Elevers vaner og forventninger til virksomhederne er ikke så indgroede som vores, når vi har været i branchen i mange år.
Det betyder fx, at elever i deres praktikpladsopsøgende arbejde kan finde frem til nye praktikvirksomheder eller nye praktikpladser i eksisterende praktikvirksomheder. Det gælder især i forhold til relativt nye brancher, såsom it-uddannelserne, eller i uddannelser, hvor de faglærte sidder i "in-house bureauer", som grafikere gør. Store gartnervirksomheder kan overraske ved at have ansat mekanikere og har dermed måske plads til en lærling. Eller håndværkervirksomheder kan ønske at få en kontorelev.

Drag nytte af elevers nytænkning. På Mercantec's grundforløb i 'Strøm, Styring og It' indsamler og arkiverer praktikpladskonsulenten systematisk elevers oplysninger om henvendelser til nye virksomheder. Således får konsulenten mange bidrag til sine observationer af "markedet", hvilket også kan komme andre elever til gode.

  
 Elever som kommende praktikvejledere
Minimize
Elever bliver faglærte engang. Dermed er der en vis sandsynlighed for, at de selv skal oplære fremtidige elever engang.
Skolens elever kan blive de bedste ambassadører for god praktikoplæring på deres arbejdspladser.

TEC Aviation har man erkendt dette potentiale. Her introduceres eleverne på sidste hovedforløb til selv at blive praktikvejleder på et praktiksted.
  
 Elevtrivsel i praktikken
Minimize
"Trivsel" - et godt psykisk arbejdsmiljø - er også vigtig for elever. Hvordan eleven trives, har stor indflydelse på, om eleven gennemfører uddannelsen. Praktikpladskonsulenten kan støtte virksomheden og eleven selv i at være opmærksom på trivslen.

Læs mere her.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø går ud fra "6 guldkorn", når trivsel skal måles. Her er guldkornene overført til elevtrivsel:

  • Krav i arbejde
    Det handler om arbejdstempo/-mængde, tidsfrister, men også følelsesmæssige og sociale krav. Fx ved spidsbelastninger, hvor der er tryk på, skal der præsteres ekstra meget. Det kan føles ret belastende, når man er elev!
  • Indflydelse i arbejde
    Det handler om indflydelse på, hvem man skal arbejde sammen med, og hvordan arbejdet skal udføres. Får man indflydelse, så føler man ansvar og handledygtighed. Når eleven bliver taget med på råd, så skabes der motivation.
  • Mening i arbejde
    Det handler om sammenhæng mellem det, den enkelte laver og resten af produktionen. En elev har ikke samme overblik som en erfaren medarbejder og har derfor svært ved at forstå, hvilken større sammenhæng arbejdsopgaverne indgår i.
  • Social støtte i arbejde
    Det handler om hjælp og tilbagemelding fra ledere og kolleger, når man har brug for det. En elev skal føle sig tryg til at bede om hjælp og kunne få det. Eleven skal også kunne føle sig som en del af fællesskabet.
  • Forudsigelighed i arbejde
    Det handler om at få information om vigtige begivenheder, så man undgår uvished. En elev har brug for at vide, hvad der skal ske for at føle sig tryg.
  • Belønning i arbejde
    Det handler om løn, karriereforløb, anerkendelse og påskønnelse. Elever trives, når de får anerkendelse for deres indsats.
rightimage
  
 Eleven som ressource
Minimize

Eleven kan bidrage aktivt til både at få en praktikaftale og til at få det bedste ud af praktikken.

Eleven som person er en betydelig ressource i samspillet mellem skolen og virksomheden.